Gå til hovedindhold
Nyheder

Vejarbejde på Amager: Trafikken på Amager er fortsat presset

Flere store vejarbejder på Amager påvirker fortsat fremkommeligheden. Københavns Kommune og Sund og Bælt har orienteret Dragør Kommune om tiltag for at mindske generne.

10. jun. 2026

Indhold

    Flere store vejarbejder på Amager påvirker fortsat fremkommeligheden. Københavns Kommune og Sund og Bælt har orienteret Dragør Kommune om tiltag for at mindske generne.

    Trafikken på Amager er i øjeblikket påvirket af flere samtidige anlægsprojekter, blandt andet Energinets etablering af nye højspændingskabler på tværs af Amager og Sund & Bælts udvidelse af Øresundsmotorvejen. De mange vejarbejder reducerer kapaciteten på vejnettet og gør trafikken mere sårbar over for både planlagte ændringer og uforudsete hændelser.

    Arbejdet justeres for at mindske gener

    Københavns Kommune har orienteret Dragør Kommune om de tiltag, der er gjort for at mindske de trafikale gener.

    Læs orientering fra Københavns Kommune.

    For at skåne hverdagstrafikken på Øresundsmotorvejen vil Sund og Bælt flytte en del af arbejdet med at transportere jord til om lørdagen. Arbejdet vil foregå fra kl. 7.00 til kl. 18.00 lørdag den 13. juni og lørdag den 20. juni 2026.