Gå til hovedindhold
Nyheder

Udflugter for pensionister 2026

Aktivitetshuset Wiedergården arrangerer seks forskellige skønne udflugter – til sommer og til jul – for kommunens pensionister. Læs tur-beskrivelserne. Billetsalg for de første fire ture sker torsdag den 16. april 2026 (for tur nr. 1 og 2 kl. 10-12 og for tur nr. 3 og 4 kl. 13.30-15.30).

26. mar. 2026

På tur 3 kan du besøge Agger Vin, som er Fyns næststørste vingård.

Indhold

    Alle pensionister kan tilmelde sig. Det eneste krav er, at du bor i kommunen.

    Seks mulige udflugter

    Der er mulighed for at opleve, spise og hygge med andre på en af følgende ture:

    • Tur 1: Esrum Kloster og Vandmølle og Gilleleje fredag den 29. maj 2026 kl. 8.45 til cirka kl. 17. Pris: 330 kr. Turen er ikke egnet for gangbesværede
    • Tur 2: Jægerspris Slot og Gerlev kro tirsdag den 2. juni 2026 kl. 8.30 til cirka kl. 17 Pris: 330 kr. Der er trapper i museet. Ved hovedindgangen er der fem trin, fra indre slotsgård fire trin. I museet er der en bred trappe med repos til 1. sal. Du må medbringe rollator.
    • Tur 3: Fyn – Gl. Brydegaard og Agger Vin tirsdag den 11. august 2026 kl. 7.30 til cirka kl. 19.30 Pris: 440 kr. Turen er med liftbus.
    • Tur 4: Sejltur Næstved – Karrebæksminde og Villa Gallina ved Gisselfeld onsdag den 19. august 2026 kl. 8.30 til cirka kl. 17.30 Pris: 330 kr. Turen er ikke egnet for gangbesværede
    • Tur 5: Sejltur til Lyø fra Fåborg og rundvisning på øen med traktor på ladvogn fredag den 21. august 2026 kl. 6.15 til cirka kl. 19.30 Pris: 470 kr. Turen er ikke egnet for gangbesværede
    • Tur 6: Juletur til Skåne til julemarked og julebuffet på Staffanstorp Gästis fredag den 27. november 2026 kl. 8.30 til cirka kl. 16.30 Pris: 480 kr. Turen kan gennemføres med rollator. Husk at medbringe dit pas eller kørekort.

    Der mulighed for at stige på bussen ved SuperBrugsen, havnen ved busholdepladsen og ved Lidl.

    Ret til ændringer forbeholdes.

    Læs mere på wiedergaarden.dk, hvor du også kan se aktivitetshusets forskellige tilbud.

    Billetsalg til årets første fire ture: Torsdag den 16. april

    Du kan kun deltage i én af de seks ture og højest købe to billetter. Du skal bo i kommunen.

    Billetsalget til de første fire ture sker i Festsalen i Dragørs Aktivitetshus Wiedergården, Wiedergården 2, torsdag den 16. april 2026 for tur nr. 1 og 2 kl. 10-12 og for tur nr. 3 og 4 kl. 13.30-15.30. På dagen kan du få udleveret et kø-nummer kl. 9 til tur 1 og 2 og kl. 12.30 til tur 3 og 4.

    Bemærk: Tur nr. 3 gennemføres med liftbus. Er du kørestolsbruger, kan du henvende dig til Informationen på Wiedergården på telefon 32 89 02 92 dagen før, altså onsdag den 15. april 2026, og bestille billet til dig og en medhjælper.

    Billetsalget til de sidste to ture sker i Dragørs Aktivitetshus Wiedergården, Wiedergården 2, torsdag den 4. juni 2026 for tur nr. 5 og 6 kl. 12.30-14.30. På dagen kan du få udleveret et kø-nummer kl. 11.30.

    Betaling foregår med Dankort eller MobilePay.

    I det videre kan du læse om de enkelte ture.

    Tur nummer 1

    • Esrum Kloster og Vandmølle og Gilleleje
    • Fredag den 29. maj 2026 kl. 8.45 til cirka kl. 17
    • Pris: 330 kr.
    • Turen er ikke egnet for gangbesværede

    Turbeskrivelse

    Turen går til Nordsjælland, og første stop bliver et besøg på Esrum Kloster og møllegården med den aktive vandmølle. Esrum Kloster var engang et af de største klostre i Danmark og rummer 900 år af vores danmarkshistorie. I dag står kun én (stor) bygning tilbage. Men her kan du opleve genstande fra de forskellige perioder og via lys- og lydinstallationer tage tilbage i tiden, til munkenes hverdag på Esrum Kloster.

    Vandmøllen er også et besøg værd.

    I Gilleleje spiser vi frokost på Restaurant Gilleleje Havn, og der vil være tid til en gåtur i byen eller på havnen.

    Turen er ikke egnet for gangbesværede. Hjemkomst ca. kl.17

    Påstigning kl. 8.45 ved SuperBrugsen, havnen ved busholdepladsen og Lidl.

    Tur nummer 2

    • Jægerspris Slot og Gerlev Kro
    • Tirsdag den 2. juni kl. 8.30 til ca. kl. 17
    • Pris: 330 kr.

    Turbeskrivelse

    Vi kører til Jægerspris Slot, et af Danmarks ældste kongeslotte, smukt beliggende i Fjordlandet. Her vi får en omvisning i slottets museum, som er helt nyrenoveret. I 1854 indrettede Frederik 7. og grevinde Danner slottet til deres private bolig. Værelserne står stadig som i 1850’erne, hvor parret boede på slottet.

    Tilgængelighed: Der er trapper i museet. Ved hovedindgangen er der fem trin, fra indre slotsgård fire trin. I museet er der en bred trappe med repos til 1. sal. 

    Du må medbringe rollator.

    Næste stop er Gerlev Kro, hvor vi spiser frokost i smukke omgivelser.

    Påstigning kl. 8.30 ved SuperBrugsen, havnen ved busholdepladsen og Lidl. Hjemkomst ca. kl. 17.

    Tur nummer 3

    • Fyn – Gl. Brydegaard og Agger Vin
    • Tirsdag den 11. august 2026 kl. 7.30 til cirka kl. 19.30
    • Pris: 440 kr.
    • Turen er med liftbus. Er du kørestolsbruger, skal du bestille plads til dig og en medhjælper onsdag den 15. april 2026 – ring på 32 89 02 92.

    Turbeskrivelse

    Vi skal en tur til det sydvestlige Fyn med første stop ved Haarby Kirke. Derfra til Gl. Brydegaard, som er hotel og restaurant beliggende nær Haarby og halvøen Helnæs. Stedet er kendt for sin naturskønne beliggenhed og sit fokus på økologi og bæredygtighed. Her spiser vi frokost.

    Turen går videre til Agger VIN, som med sine ca. 6.000 vinstokke er Fyns næststørste vingård, og Agger VIN har produceret internationalt præmieret vine i 10 år. Her får vi fremvisning af vinmarker, vineri, vinkælder, og vinsmagning er inkluderet.

    Påstigning kl. 7.30 ved SuperBrugsen, havnen ved busholdepladsen og Lidl. Hjemkomst ca. kl.19.30.

    Tur nummer 4

    • Sejltur Næstved-Karrebæksminde og Villa Gallina ved Gisselfeld
    • Onsdag den 19. august 2026 kl. 8.30 til cirka kl. 17.30
    • Pris: 330 kr.
    • Turen er ikke egnet for gangbesværede

    Turbeskrivelse

    Vi skal til Næstved og sejle med ”MS Friheden” ud gennem kanalen forbi Gavnø Slot til det idylliske Karrebæksminde. Her spiser vi frokost på Kanalkroen. Derfra kører vi gennem det smukke herregårdslandskab omkring Gisselfeld Kloster til Villa Gallina midt inde i skoven. Her nyder vi udsigten og eftermiddagskaffen.

    Påstigning kl. 8.30 ved SuperBrugsen, havnen ved busholdepladsen og Lidl. Hjemkomst ca. kl. 17.30.

    -------------------------------

    Bemærk: Billetsalget til de sidste to ture sker torsdag den 4. juni 2026 for tur nr. 5 og 6 kl. 12.30-14.30. På dagen kan du få udleveret et kø-nummer kl. 11.30.

    Tur nummer 5

    • Sejltur til Lyø fra Fåborg og rundvisning på øen med traktor på ladvogn
    • Fredag den 21. august 2026 kl. 6.15 til cirka kl. 19.30
    • Pris: 470 kr.
    • Turen er ikke egnet for gangbesværede

    Turbeskrivelse

    Vi kører tidligt for at nå færgen fra Fåborg til Lyø – en smuk sejltur i Det Sydfynske Øhav. Når vi ankommer til Lyø, bliver vi modtaget af Anne, som står for de guidede køreture rundt på øen. Vi oplever de gamle landsbymiljøer og gør stop ved smukke og interessante udsigtspunkter som fx Klokkestenen. Frokosten kan vi nyde på den gamle skole, nu Cafe Lyø i Lyø By. Og derefter sejler vi tilbage til Fåborg, hvor bussen tager os hjem til Dragør.

    Påstigning kl. 6.15 ved SuperBrugsen, Havnen ved busholdepladsen og Lidl. Hjemkomst ca. kl. 19.30.

    Tur nummer 6

    • Juletur til Skåne til julemarked og julebuffet på Staffanstorp Gästis
    • Fredag den 27. november 2026 kl. 8.30 til cirka kl. 16.30
    • Pris: 480 kr.
    • Turen kan gennemføres med rollator
    • Husk at medbringe dit pas eller kørekort.

    Turbeskrivelse

    Juleturen er under planlægning, men julebuffet på Staffanstorp Gästis er bestilt. Vi besøgte gæstgivergården i 2025, og alle var overvældede over den fuldstændig overdådige julebuffet. På billedet ser I dog ”kun” slikbordet, og ikke de mange bugnende retter.

    Turen kan gennemføres med rollator.

    Påstigning kl. 8.30 ved SuperBrugsen, Havnen ved busholdepladsen og Lidl. Hjemkomst ca. kl. 16.30.

    Kontanter (sv.kr.) kan være en god ide.

    Læs mere

    Se Aktivitetshusets forskellige tilbud på wiedergaarden.dk