Udpegede fjernvarmeområder er ophævet
Bor du i Dragør og har gasfyr? Nu kan du søge tilskud til varmepumpe, da de tidligere fjernvarmeområder er ophævet på grund af for få tilslutninger.

Kort over de udpegede fjernvarmeområder, der nu er ophævet.
Dragør Fjernvarme A/S er blevet fritaget for at levere fjernvarme til kommunen. Det skyldes, at der har været for få tilslutninger – især fra parcelhuse, men også erhvervsejendomme. Derfor har Dragør Kommunalbestyrelse på mødet torsdag den 28. august 2025 besluttet, at de tidligere udpegede fjernvarmeområder i Dragør nu er ophævet.
Energistyrelsens varmepumpepulje
For dig som boligejer betyder det, at du kan søge tilskud fra Energistyrelsens varmepumpepulje.
Puljen gælder i områder, hvor der ikke er fjernvarme eller planlagt for fjernvarme, og giver et engangsbeløb på ca. 17.000 kr. til husstande, der skifter fra gas til varmepumpe.
Varmepumpepuljen lukker, når pengene er brugt – eller senest den 30. november 2025 kl. 23.59.