Gå til hovedindhold

Første netværksmøde om gastronomi og lokale fødevarer afholdt

Dragør har fået et nyt erhvervsnetværk for gastronomi og lokale fødevarer med fokus på mad, råvarer og oplevelser. Første møde blev holdt på Seerupgaard den 18. juni 2025 med lokale producenter, restauranter, kokke og madiværksættere samlet om én fælles sag: at styrke Dragørs fødevareprofil.

Indhold

    Lene Espersen og Neel Seerup fra Seerupgaard – begge medlemmer af Samarbejdsforum for Erhvervsliv og Kommune – åbnede mødet og fortalte om baggrunden for initiativet.

    Andre højdepunkter fra dagen

    • Smagetur i markerne
    • Inspirationsoplæg om Store Maglebys og Amagers stolte fødevarehistorie ved Dirch Jansen Schmidt fra Fælledgården
    • Ekspertoplæg om potentialet i samarbejde om lokale fødevarer ved Jesper Zeihlund fra Local Food Minds
    • Dialog om samarbejde og nye idéer – heriblandt en høstfest den 4.-5. oktober 2025 som en fejring af lokale fødevarer, producenter og spisesteder og samtidig en konkret og synlig ramme for samarbejdet i netværket.

    Borgmester Kenneth Gøtterup afrundede mødet med refleksioner om de mange muligheder, der er for at udvikle Dragørs fødevareprofil med afsæt i den stærke, lokalforankrede historie.

    Hvorfor et netværk?

    Målet er at skabe konkrete aktiviteter, der profilerer Dragør som hovedstadens historiske spisekammer – og samtidig giver nye forretningsmuligheder for lokale aktører.

    Vil du være med til at udvikle næste skridt? Skriv til erhvervs- og turismekonsulent Charlotte Brendstrup.

    Kontakt

    Charlotte Brendstrup

    Erhvervs- og turismekonsulent