Tidligere/nuværende beskæftigelse
Har arbejdet som sagsbehandler, voksenunderviser, uddannelsesvejleder, sosuassistent og nu er jeg pensionist . Jeg arbejder frivilligt, leder bl.a Dragørs Lydavis. Min store interesse er lokalhistorie, og jeg har sammen med andre med samme passion skrevet flere bøger om lokale forhold.
Motivation
Størstedelen af mit arbejdsliv er foregået i social-og sundhedssektoren. Jeg har været pårørende til en dement far og en alvorligt syg mor, og senest har jeg lært sektoren at kende som patient. Så jeg har en god
fornemmelse af, hvordan vores system virker på flere niveauer. I de seneste knapt 4 år har jeg siddet i Ældrerådet, og føler mig godt klædt på til en periode mere.
Min store interesse gennem disse 4 år har været at koble henvendelser fra borgerne sammen, og i samarbejde med mine kolleger finde frem til de principielle forhold, der i reglen ligger bag disse henvendelser, og bringe dette videre til politikerne. Dette vil også have en høj prioritet for mig fremover.